fredag den 31. januar 2014

Dagens Iris

IB Protocol
Gul er som bekendt forårets farve,nuvel det er ikke forår endnu men denne gule farve lyser lidt op her i vintertiden:)
Dagens iris er fra gruppen af mellemhøje iris såkaldte IB (Intermediate Bearded) de blomstrer 1-2 uger før de høje skægiris ,og nogenlunde samtidig med arilhybrider.
Den deler sig flittigt og giver hvert år et fint antal blomster.
Manden bag denne iris er den kendte "plicata mand" Keith Keppel,introåret for denne iris var 1999.

torsdag den 30. januar 2014

Dagens Iris



 Arilhybrid "Dotted Sunsuit" er dagens iris,jeg har før vist denne iris her på bloggen,men det bliver den ikke ringere af:).
Grunden til at jeg igen har valgt denne iris er selvfølgelig fordi blomsten er pæn og det er en iris som deler sig godt her i Spaniens solrige klima,den voksede såmænd ok i DK men blomstrede ikke hvert år ,samt den var langsommere til at dele sig.
Jeg har også valgt den fordi, som man kan se på foto herunder,den har givet en smule frø som alle ser ud til at spire lige pt, det er krydsninger fra i sommers med mixed pollen fra tetra-arilhyrider som ex Tadzhiki bandit/Eclipse samt 2 andre 4n arils, og de frøplanter forventer jeg en hel del fra,de vil give , formentlig en række flotte blomster og ikke mindst tetra afkom som kan bruges til mange kryds,
Potte med frø som spirer lige nu!!



onsdag den 29. januar 2014

Dagens Iris

 Iris lutescens har jeg valgt som dagens iris,det er en iris vi her kan glæde os til i april -maj måned hvor man kan finde den forskellige steder,både som den mørke udgave øverst og den lidt lysere som på de andre fotos.
Den vokser under forskellige forhold men findes typisk som på de sidste 2 fotos- en  solrig plet hvor rhizomerne kan hvile i sommervarmen,der findes også flere  farver, bl.a gul og næsten hvide,dem har jeg dog endnu ikke set heromkring.



tirsdag den 28. januar 2014

Dagens Iris -Årets første iris i blomst!

 Årets første iris er selvfølgelig en reticulata iris : iris sophenensis gror i Tyrkiet og østover i Kaukasus bjergene,den er ikke særlig høj ca 10 cm,det var denne iris og en diploid form af iris danfordiae som blev krydset og gav Alan McMurtrie hans gennembrud i de nye reticulatahybrider som vi har set gennem de sidste 10-15år,hvor  nye farver som orange-brun-grønlig er krydset ind på reticulata iris.


mandag den 27. januar 2014

Dagens Iris

Er lige kommet hjem efter et par dage i Barcelona,hvor vi på det nærmeste havde sommer med temp. omkring de 20C,det er jo så vidunderligt at side med en god kop kaffe et godt sted.
 Har fundet dagens iris blandt en af mine arilhybrider,denne kommer fra et kryds hvor jeg også har en anden som ligner meget ,men uden den lyse kant og med lidt anderledes skæg.
Mange af mine arilhybrider blev plantet om sidste år pga pladsmangel mm,og desværre er der en del som tilsyneladende er gået til,det vil vise sig om et par måneder ,men til gengæld er der nogle gode frøplanter på vej så det opvejer nok hinanden:)

fredag den 24. januar 2014

Dagens Iris

"Wonders Never Cease"
Jeg har i dag valgt denne smukke iris til at være Dagens Iris,det er en af USA førende iris personligheder som står bag denne iris -Paul Black- hans nye hybrider er hvert år  ventet hos alle iriselskere, her et link hvor man kan se nogle af hans skønne iris!!

torsdag den 23. januar 2014

Dagens iris

Januar og det vi kalder vinter her i Spanien,det er en måned hvor vejret skifter fra godt til skidt på et øjeblik,vi har lige haft et par kedelige dage med tåge og regn ,dagen i dag ser ud til at blive fin med noget sol,jeg vil tage ud og save noget brænde i et lille stykke skov vi har fået adgang til:)

Sidste år på denne tid var der reticulata iris i blomst men det lader vente på sig ,da alle løg blev plantet om sidste år,men de er på vej op:)
" Dagens  Iris" er hentet fra i sommers ,en af mine egne hybrider,med en lidt anderledes farvesammensætning,denne hører til i gruppen TB -Høje skægiris,

tirsdag den 14. januar 2014

2014

Her i Spanien sker der ikke det helt store på vores mark lige nu,dog er enkelte tidlige løgplanter på vej op,og jeg kan se der er begyndende vækst på en del iris.
Vi mangler at rense den sidste 4del af alle de høje skægiris for visne blade mm,mandeltræerne skulle meget gerne beskæres inden for de næste 14 dage,de sidste 2 år fik vi ikke gjort noget ved dem,og det kan ses nu.
Forventningerne til dette års blomstring er som altid stor,spændende at se hvilke nye blomster som kommer og resultatet af de mange kryds fra 2010/11 skulle vise sig nu,nye indkøb af div planter skulle gerne kunne ses i dette forår.
Her er det en potfuld af spuriafrø,og heldigvis er der mange nye spiringer i hver potte,så spuria iris er helt sikkert det som vil fylde meget her i 2014.

Her kan man så se hvordan sådant et frø udvikler sig når spiringen begynder,det sender en lang rod ned, samtidig med at bladvæksten udvikler sig og skyder gennem jorden,der går ca 3-4 år fra spiring til blomstring alt afhængig af vækstforhold.

Sidste år såede jeg en del frø fra egne hemerocallis kryds og mange af den spirede her sidste efterår,de vil blive plantet ud når vi har overstået vinteren i februar,hvis den ellers kommer:)

 Sidste weekend var vi på en lille tur til Prades som ligger ca 20 km herfra,der er en vidunderlig natur,både sommer og vinter,lige nu er det dog mest de gyldne farver som præger landskabet!
Som altid er helleborus foetidus meget tidlig ude og allerede ved at sætte knopper.


Dagen er heldigvis blevet længere ,nu er det først ved at blive mørkt ved 18 tiden,det er jo det vidunderlige her i Spanien,vi har så lidt kortere dage om sommeren i forhold til Danmark,men jeg bytter gerne en time om sommeren med længere lyst om vinteren.

torsdag den 2. januar 2014

2013

Godt Nytår til alle her på bloggen,så er vi i gang med endnu et år hvor forventningerne som sædvanlig er store, til hvad som måtte dukke op i haver og andre grønne steder  ,hvor man kan glædes over grønne planter og smukke blomster.
Her er en lille billedcollage  med blomster fra året der gik, jeg håber alle for indfriet deres forventninger til et godt haveår:)