tirsdag den 26. august 2014

Irismarken -lidt fra sommeren....

Her på vores mark er der stort set ikke meget at vise frem lige nu,nogle enkelte dahlia,hibiscus,samt lidt genblomstrende akelejer trodser sommervarmen,ellers ser det meget tørt ud hvilket er meget naturligt med en mark hvor der primært vokser iris.

I denne tid omplantes der og luges så godt det lader sig gøre, vi fik 50mm regn for nogle dage siden og jorden er stadig til at arbejde med, men det varer kun få dage mere før det bliver ret besværligt med mindre der vandes en dag i forvejen.

Liljerne har været ret flotte i år, især OT liljerne har stået flot med mange blomster gennem lang tid ,lige nu er det frøkapslerne som modnes,der går nok 2 uger før de kan høstes.

                                                                OT  "Debbie"
En af mine favoritter, elsker den cremegule kant med dyb orangerødt,og det grøngule center.



                                                       OT Smokey Mountain
                                                              Flot blomst!!
I år har "Robert Griesbach" virkelig vist sit format med meget høj stængel samt masser af blomster,i baggrunden er det  "Silk Road" med virkelig mange blomster!

En af de andre OT liljer som også har vist sig fra den bedste side er "Robert Swanson"
                                                                     "Scheherazade" en klassiker men rigtig god
                                                                     Mr Pistachie
Nyplantet sidste år så det blev kun til en enkelt blomst af "Yellow Star/Space"
Her en gruppe med 2 forskellige varianter af "Lady Alice",jeg er spændt på hvad frøene giver ,de er krydset med div OT liljer og tetra trumpet.